På fællesjagten den 16 november 2024 var der mødt 11 medlemmer og 3 gæster op. ( 3 hunde )
Der var regn fra morgenstunden, men det var klaret op da vi startede på jagten kl. 9.00, så optimismen var fortsat god, om at vi kunne få en god jagtdag.
Kl. 9.00 blæste Harry til samling, han var hyret ind til at lede jagten i dag, da der ikke var nogen fra bestyrelsen der kunne deltage i jagten i dag. Harry gennemgik hvilke såter vi skulle drive i dag og der måtte skydes hvad jagtloven tillader, bortset fra fasanhønen i Aslundskoven og Rimmerskoven. Vi skulle passe på med for lave skud til flyvende vildt.
Vi startede med at køre til vores nye jagtareal på Melholtvej i Ulsted. Til vores store overraskelse var alle piletræerne blevet høstet siden sidste jagt. Men der var stadigvæk det gode stykke skov/krat og den lille sø vi kunne drive af. Der blev dog kun nedlagt 1 fasankok, som skytten ikke var klar over at han havde ramt, men Poul Erik havde observeret ar den faldt stendød til jorden et stykke fra hvor han stod på post. Der var en del rådyr 10- 15 stk der stod rundt om på de omkring liggende marker. Der var også krikænder i den lille sø, men de fløj af sted uden der blev skudt efter dem. Så alt i alt en mager omgang i forhold til det vildt vi så.
Næste såt var Østre side af Aslundskoven, her var Per Behrmann så heldig/dygtig at han skød 2 snepper på den post han havde fået og endda i 2 skud.
Så var der tid til frokostpause.
Over middag drev vi grusgraven af, uden at det gav noget vildt til paraden.
Sidste såt var Rimmerskoven og her blev der nedlagt 1 sneppe, der blev også set 4 rådyr uden at der blev afgivet skud efter dem.
Vinder af dagens bengæt blev Per Behrmann ( 8 ben ), han har gaven tilgode da han var kørt før sidste såt og det er også forklaringen på at der mangler 2 snepper på parade billedet, snepperne tilfalder altid skytten.
Næste jagt er den 14 december 2024, hvor vi håber at se alle igen og helst lidt flere jægere og hunde.
Mvh. Bestyrelsen.
