På fællesjagten den 3 oktober 2026 var der mødt 16 medlemmer og 5 gæster op. ( 8 hunde )

Det var en flok spændte og forventnings fulde jægere der var mødt op i det dejlige efterårs vejr. Der blev som vanligt startet med morgenbrød og hyggeligt samvær, om hvad der var sket siden vi mødtes sidst.

Kl. 9.00 blæste jagtleder Jesper Rovsing til samling og bød alle velkommen til jagtårets første jagt. Der måtte skydes hvad jagtloven tillader, bortset fra fasanhønen i Rimmeren. Fortalte i hvilke rækkefølge vi ville drive de forskellige såter og sikkerheden var også et vigtigt punkt på parolen.

Første såt var det stykke af Aslundskoven der ligger syd for Hytten. Vi drev den lidt anderledes i dag fordi vi havde haft lidt problemer med at hundene ville stryge ind på nabogrundene. Der blev ikke rapporteret om hverken fuglevildt eller at nogen havde set nogen rådyr. Så vi måtte have en lille forfriskning og styrke os på inden vi fortsatte til næste såt.

Anden såt var grusgraven nord for Aslund Hytten og her gik der ikke mange minutter før der var nedlagt et rådyr, der blev set en 2 - 3 stykker mere og en enkelt hare.

Herefter var der en velfortjent frokost pause.

Efter pausen drev vi østsiden af Aslundskoven og her var der godt gang i drevet. Der blev nemlig nedlagt 3 rådyr og der var mange flere og en enkelt hare.

Sidste såt i dag var at vi kørte til Rimmerskoven, her sendte vi 4 mand i bil til østenden af stykket og det viste sig at være en god ide, Der blev i hvert fald nedlagt et enkelt rådyr af en af skytterne, der blev yderligere nedlagt et rådyr og der var flere rådyr der undgik skud og der blev også set en enkelt hare.

Herefter blev de i alt 6 nedlagte rådyr solgt på aktion. Bengæt gaven løb Peter Thrane med ( 26 ben og 8 skud ) 

Jesper blæste over det nedlagte vildt og jagt forbi og takkede alle for en god og sikker jagtdag. Næste jagt er lørdag den 24 oktober hvor vi håber at se mange af jer igen. Mvh. Bestyrelsen.