Til generalforsamlingen den 6 marts 2016 var der mødt 16 medlemmer.

Første punkt var valg af dirigent og her blev Leif Vestergård valgt, som kunne konstantere at generalforsamlingen var lovligt varslet, da alle medlemmer havde fået sendt indkaldelse på mail ca.4 uger før med dagsorden vedhæftet.

Under formandens beretning omtalte Harry at de i sidste uge havde været til Kredsmøde, hvor der blev valgt ny formand, da den gamle formand ikke ønskede genvalg. Der var blevet nedlagt lidt flere stykker vild i år end det foregående år, formanden udtrykte også stor tilfredshed med at medlemmerne var gode til at bruge hjemmeiden, når man meldte sig til jagterne.

Lars gennemgik foreningens regnskab, som viste et overskud på ca. 3500 Kr. Så selvom vi havde betalt en større jagtleje i Aslundskoven. Viste det at når hver jæger betalte 100 Kr. og gæstejægere 200 Kr. for at deltage i hver jagt og salg af bukkelodder, så kunne det hænge sammen økonomisk. Der var ingen planer om at ændre på det.

Under indkomne forslag havde Kaj Poulsen Nielsen indsendt forslag om at få en hjertestarter til at være ved jagthytten. Harry syntes at det var et godt forslag og han ville tage kontakt til de andre brugere af Hytten i Aslundskoven.

Ved valg til bestyrelsen var der en del diskusion om man kunne vælge folk uden for den gamle Vester og Ø. Hassing Kommune, hvis der var opstillet folk fra den gamle kommune som så  havde fortrinsret til en plads i bestyrelsen. Bestyrelsen blev bedt om at komme med klare retningslinier til næste års generalforsamling.

Valgt blev:  Lars Nielsen, Kaj Poulsen Nielsen og Jesper Rovsing. ( Harry Pedersen og Flemming Knudsen valgt i 2015 )

Supleanter til bestyrelsen:  John Thomsen og Jesper Svarre.

Valg af webredaktør:  Ole Bentsen.

Valg af bilagskontrollant:  Ole Bentsen ( Henning Pedersen valgt i 2015 )

Supleant til bilagskontrollant:  Leif Vestergård.

Kragepokalen tilfaldt Kaj Poulsen Nielsen. ( 26 ben )

Ved lodtrækningen til bukkejagten i Rimmerskoven blev alle 8 lodder solgt.

Ved lodtrækning til bukkejagten i Aslundskoven blev 6 ud af 9 lodder solgt, de resterende lodder ( 2 på Vestsiden og 1 på Østsiden af Aslundskoven ) kan der trækkes lod om ved henvendelse til Harry Pedersen Tlf. 40808205.

Der er indskydning af jagtriffel på Hvorup Skydebane (millitærets ) den 1 maj 2016 fra kl. 9.00 til 13.00.

Mvh. Bestyrelsen

 

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/