Til generalforsamlingen den 5 marts 2017 var der mødt 21 medlemmer.

Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent, Leif Vestergård blev valgt og han kunne konstatere at alle medlemmer havde fået tilsendt indkaldelsen på mail ca. 4 uger før genralforsamlingen og der var blevet sendt indkomne forslag ud 8 dage før generalforsamlingen.

Til stemmetællere blev Ivan De Rosche og Ole Bentsen valgt.

Næste punkt var formandens beretning og her kunne Harry fortælle at vi havde afholdt 6 jagter og at der var blevet nedlagt  41 stykker vildt ( 17 rådyr, 1 ræv, 8 fasankokke, 11 skovsnepper og 4 harer.) Formandens beretning blev godkendt.

Lars gennemgik regnskabet, som viste et overskud på 6500 Kr. hvilket  skyldtes at der havde være flere jægere med på årets jagter og at vi havde haft større indtægter på det solgte vildt i år. Det var også derfor at den sidste jagt i januar 2017 og de gule ærter var gratis. Kassererens beretning blev godkendt.

Under indkomne forslag var der et fra Kennet Bergstedt om at skytten selv skulle betale for eftersøgning af anskudt råvildt med Sweiss hund og ikke jagtforeningen. Dette blev vedtaget at skytten betaler for eftersøgning med Sweiss hund.

Et andet forslag fra Kennet om at der skulle en fast Sweiss hund med på jagterne blev forkastet.

Forslag om opdatering af foreningens vedtægter fra bestyrelsen, her gennemgik Harry punkt for punkt hvad der var ændret og der var et par smårettelser til forslaget. Forslaget blev vedtaget med 19 stemmer for og 2 stemmesdler var blanke.

Valgt til bestyrelsen blev: Harry Pedersen og Flemming Knudsen. ( Lars Nielsen, Kaj P. Nielsen og Jesper Rovsing valgt i 2016.)

Supleanter til bestyrelsen: Jesper Svarre og John Thomsen.

Valg af webredaktør: Ole Bentsen.

Valg af revisor: Henning Pedersen. ( Ole Bentsen valgt i 2016.)

Valg af revisorsupleant: Leif Vestergård

Kragepokalen tilfaldt igen i år Kaj Poulsen Nielsen.

Ved lodtrækningen til bukkejagten i Rimmerskoven blev alle 8 lodder solgt.

Ved lodtrækning til bukkejagten i Aslundskoven blev 7 ud af 9 lodder solgt, de resterende 2 lodder ( 1 på vestsiden og 1 på østsiden ) kan der trækkes lod om ved henvendelse til Harry Pedersen Tlf.40808205. De første 2 uger efter generalforsamlingen er forbeholdt de jægere der ikke har fået et lod i Aslundskoven pris pr. lod 1000 Kr. Herefter er der mulighed for at de jægere der allerede har et lod i Aslundskoven kan købe et til 500 Kr.

Under eventuelt blev der taget flere forskellige emner op som f.eks udnævnelse af æresmedlemmer og hvorfor at der kun var mulighed for afskydning af 6-ender bukke på bukkejagten i Aslundskoven.

Mvh. Bestyrelsen

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/