På fællesjagten den 3 oktober 2015 var der 14 fremmødte medlemmer og gæster. (4 hunde)

Der blev startet med morgenbrød og hyggeligt samvær. Alle var klar og spændte på hvad jagtdagen ville bringe af oplevelser.

Præsis kl. 9.00 bød formanden velkommen til dagens jagt og et specielt velkommen til 2 nye lokale medlemmer fra V. Hassing. Der var i år 4 medlemmer der havde jubilæum i jagtforeningen Karsten Madsen 25 år, Henning Nielsen 40 år, Ivan De Rosche 40 år og Knud Pedersen 50 år, der var dog ingen af dem der var mødt op til dagens jagt, så de vil få diplomerne på et senere tidspunkt. Under parolen blev der indskærpet om at overholde skudafstande til de forskellige vildtarter og ellers udvise forsigtighed ved skudafgivelse. Der måtte skydes hvad jagtloven tillader, dog er fasanhønen fredet på vores jagter, herefter blev der kontrolleret jagttegn.

Der blev startet i Rasmusmose, hvor der blev leveret en hare, der blev også skudt til et stykke råvildt som skytten mente var ramt. Vi havde en schweisshund til at eftersøge det senere på dagen, men der blev ikke fundet  noget råvildt. Der blev set en hel del råvildt i mosen.

Derefter blev der kørt til vestre side af Aslundskoven som blev drevet af, ingen skudafgivelse.

Så kom den sikre såt, hvor vi alle sad uden for hytten og nød vores frokost i det gode vejr.

Efter frokost blev østre side af Aslundskoven drevet af, det var en varm omgang at komme igennem det tætte krat, igen blev der set en hel del råvildt, men ingen skud blev afgivet.

Sidste såt var som sædvanlig Rimmerskoven og her blev der skudt et smaldyr og igen var der en hel del råvildt og en enkelt fasankok, der dog ikke fik skud med på vejen.

På dagens jagt blev der afgivet 4 skud og den heldige vinder af bengæt (8 stk) blev Ole Jensen. Derefter blev det nedlagte vildt solgt på aktion.

Vi vil gerne takke de fremmødte, for deres gode humør og sikre våbenbehandling. Næste jagt er den 24 oktober, hvor vi håber at alle møder op igen til en hyggelig jagtdag.

Mvh.Bestyrelsen

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/