Der var på sæsonens første jagt den 1 oktober mødt 19 jægere op, heriblandt to nyjægere som var inviteret gennem Preben Egebo ( jagttegnsunderviser i Aalborg ). Det er et tiltag, som vi i bestyrelsen er enige om at prøve af hen over de kommmende jagter. Dagen startede på vanlig vis med morgenbrød og kaffe i Aslund Hytten, hvor snakken gik lystigt om jagtoplevelser siden sidst og forhåbninger til dagens jagt.

Klokken 9.00 blev der blæst til samling, hvorefter Lars informerede om programmet for dagens jagt og som altid blev sikkerhed og god jægeretik nævnt som det vigtigste. Der måtte skydes hvad jagtloven tillader, bortset fra fasanhønen som vi altid har fredet.

Første såt var den der ligger syd for hytten, som ellers altid plejer at være god, det skulle vise sig at den var fuldstændig død, der blev ikke rapporteret om et eneste stykke vildt efter såten var blæst af, men heldigvis var der indlagt en forfriskning, hvor der var rig mulighed for at forklare hinanden teorier om hvor vildtet var henne da vi drev sæten igennem.

Anden såt var nord for hytten ( grusgraven ), her blev der set 3 rådyr som dog ikke var på skudhold, så da vi nåede frem til frokost, var der ikke løsnet et eneste skud.

Da vi var færdige med frokostpausen var der overrækkelse af en lille gave, dels til de medlemmer som har haft runde fødselsdage i indeværende år, John Helmer Thomsen 60 år, Ove Munk 60 år og Kaj Hvolgaard 80 år, der var også en gave og et diplom til Formand Lars Nielsen for 25 års medlemsskab af foreningen, stort tillykke til alle fire.

Vi var nu klar til at drive østsiden af Aslundskoven af, som skulle vise sig at blive spændende. Vi drev den som vi plejer fra syd mod nord, men som noget nyt prøvede vi at sætte flere skytter over på østsiden langs diget, nu hvor der er blevet åbnet en del op i skoven. Det gav ikke dyr til paraden, men alle i selskabet fik set dyr og flere havde "tæt på oplevelser", men dog uden mulighed for at afgive forsvarlig skud. Der blev dog leveret et enkelt rålam og vi havde et skud til et dyr som ikke lå forendt, dette blev eftersøgt med schweisshund uden resultat.

Sidste såt var Rimmerskoven, hvor der set 2 rådyr, men som ikke var på skudhold, derudover blev der set en skovskade og en ugle, men fasan og snepper må vi tilsyneladende vente lidt på endnu.

Lars afholdte paraden over det nedlagte vildt og takkede for en hyggelig og sikker jagt, bengæt gaven løb Michael Skøtt med, tillykke. og Jesper blæste over vildtet og "Jagt forbi"

Næste fællesjagt er lørdag den 21 oktober 2023, hvor vi håber at se alle igen.

Mvh. Bestyrelsen.

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/